Selvom Chromebook allerede har Chrome installeret, vil det give dig nogle fordele at hente og bruge Firefox som din foretrukne browser:
Vi ville ønske, at det var mere ligetil, men din Chromebook vil gerne begrænse dig til Google Play-økosystemet. Vi mener dog, at det er umagen værd at installere Firefox på din Chromebook – og vi kan hjælpe dig, hvis du har brug for det. Der er to måder at få Firefox på din enhed.
Installer Firefox fra Google Play: På nyere versioner af Chrome OS (x86-baseret Chromebook med Chrome OS 80 eller nyere) har du mulighed for at installere appen Firefox til Android. Denne app er udviklet til mobile enheder.
Installer Firefox som en Linux-app: Denne metode kræver lidt mere, men det er det hele værd. Når du installerer Firefox på denne måde, får du Firefox desktopversionen af browseren og alle de fordele, der følger med, inklusiv udvidet beskyttelse mod sporing, indbygget adgangskode-håndtering, adgang til tusindvis af tilføjelser (inklusive UBlock Origin-reklameblokering) og temaer til at tilpasse din browsers udseende. Få flere oplysninger om installation af Firefox computerbrowser til Chromebook.