BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//Mozilla.org/NONSGML Mozilla Calendar V1.1//EN BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T210322Z UID: 851E0562-658B-45D1-9036-16D8685FD8C9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Danmarks befrielse 1945* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150505;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060505 DTEND;VALUE=DATE:20060506 DESCRIPTION:Danmarks befrielse 1945.\n\nDe tyske styrker i Danmark overgiver sig denne dag. Den 5. maj 1945 kl. 8 trådte kapitulationen i kraft.\n\nDagen har siden været officiel fest- og flagdag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk \n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122237Z UID: ABEEAD91-A668-4D4A-9AA6-7DE33279F58F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20080320 DTEND;VALUE=DATE:20080321 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225007Z UID: A321D1E2-813A-4FD3-B51B-9922B6C275B8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Mortensaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151110;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061110 DTEND;VALUE=DATE:20061111 DESCRIPTION:Mortensaften.\n\nNavnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.\n\nLegenden fortæller\, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt til biskop.\n\nGæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til biskop.\n\nHan besluttede derfor\, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spist.\n\nI Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122444Z UID: D319E228-7168-4D54-8305-95E4FF58AF3D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20100404 DTEND;VALUE=DATE:20100405 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121210Z UID: 70CF1996-45C9-4B71-A78E-821864FAEBD3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20120320 DTEND;VALUE=DATE:20120321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122431Z UID: DCC5A954-FE40-4EA2-822E-CFDD1A7EA5FD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20100402 DTEND;VALUE=DATE:20100403 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115209Z UID: 5DC9B82F-8677-430E-AF9B-F5F5545CBFF6-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20141207 DTEND;VALUE=DATE:20141208 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T120055Z UID: 467EDD03-28CA-4567-A24B-28BBF0711266-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20141221 DTEND;VALUE=DATE:20141222 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T184451Z UID: 36CD5D9A-4131-4EFF-B4E1-3ED3CDEC8E5F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Besættelsen* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150409;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060409 DTEND;VALUE=DATE:20060410 DESCRIPTION:Besættelsen\n\nÅrsdagen for tyskernes besættelse af Danmark i 1940.\n\n*) Flagdag\n\nHvis man ønsker at flage skal Dannebrog hejses kl. 8 og sættes på halv stang til kl. 12.02\, derefter på hel stang indtil solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131657Z UID: D9B7C7DC-E86C-4F0E-B523-80E5120661D7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Juledag* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151226;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061226 DTEND;VALUE=DATE:20061227 DESCRIPTION:2. Juledag.\n\n2. Juledag er en Søgnehelligdag\, hvor der generelt holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nAnden juledag\, som også kaldes Skt. Stefans dag\, er en fejring af Skt. Stefan\, den første kristne martyr\, og dermed for alle\, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste.\n\nhttp://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.aalborgflagfabrik.dk SEQUENCE:10 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T112722Z UID: 51A5F81C-9BC8-4502-B822-49D9A411AF43-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20080512 DTEND;VALUE=DATE:20080513 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225717Z UID: 362D0038-CEFE-4873-BB53-880D2F36B96F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061217 DTEND;VALUE=DATE:20061218 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125434Z UID: 51DBBDE4-0C38-4032-B771-D577829B7EBA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20120517 DTEND;VALUE=DATE:20120518 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122815Z UID: BFCC829B-5CB7-4453-9386-3FBCF8D141E4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20140417 DTEND;VALUE=DATE:20140418 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115052Z UID: 19DAC188-4714-4900-A12D-D464B5B7CD80-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111204 DTEND;VALUE=DATE:20111205 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121238Z UID: 8A71D218-50D0-47D9-BA2B-061B66AC29AD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20140320 DTEND;VALUE=DATE:20140321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T160704Z UID: F0AA7781-1DF9-4AFD-B899-A13E06A4796E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20110306 DTEND;VALUE=DATE:20110307 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125634Z UID: FB537849-06CB-44B3-96A3-73952A42F1D9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20060604 DTEND;VALUE=DATE:20060605 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, betragtes denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125410Z UID: 7FC0726E-03BD-4B16-AB38-14567A50C39A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20110602 DTEND;VALUE=DATE:20110603 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125948Z UID: 0C98223A-DE8E-4EE8-B470-3DBEF1158481-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20120527 DTEND;VALUE=DATE:20120528 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130820Z UID: B299BA35-A0E2-44DC-B650-0DF26284C411-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20140621 DTEND;VALUE=DATE:20140622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114936Z UID: 592B4F3D-E737-4F68-AA1E-AEC6B45C41B2-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20091206 DTEND;VALUE=DATE:20091207 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121047Z UID: 29CBC147-2F4F-4375-9646-FB1C9FCE413C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20070321 DTEND;VALUE=DATE:20070322 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115540Z UID: 0C4D4583-3095-4948-A3BA-85919A69D4CB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20121216 DTEND;VALUE=DATE:20121217 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125306Z UID: B3B03AEF-1FA1-4E8C-8FB9-308A76DFEDFD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20080501 DTEND;VALUE=DATE:20080502 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125825Z UID: EAD7D2B7-7106-4A1A-8B5C-BBC01AFBE8A4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20090531 DTEND;VALUE=DATE:20090601 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122634Z UID: 4DA16605-A929-4D9E-A20A-2BA944B56C9D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20120405 DTEND;VALUE=DATE:20120406 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225437Z UID: 6551DA89-276E-427B-9C51-945D62D2C3F4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061210 DTEND;VALUE=DATE:20061211 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131248Z UID: 2F695D10-2F5D-4B3D-8F1D-861E33A2ACD0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20110923 DTEND;VALUE=DATE:20110924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T172022Z UID: D6C523BB-46DE-4E01-835F-8698B170F392-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20060226 DTEND;VALUE=DATE:20060227 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T205745Z UID: 220E32E8-8598-497C-A020-42E0E183092E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Arbejdernes internationale kampdag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150501;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060501 DTEND;VALUE=DATE:20060502 DESCRIPTION:Arbejdernes internationale kampdag.\n\nFestligholdelsen af 1. maj stammer fra USA\, hvor arbejderne i 1888 kæmpede for indførelse af 8 timers arbejdsdag.\n\nDer har været afholdt majdemonstrationer i Danmark siden 1890\, og på mange arbejdspladser er dagen enten hel eller halv fridag.\n\nDagen kaldes også Valborgsdag efter den engelske prinsesse Valborg.\n\nDer knyttede sig tidligere en del folkeskikke af profan oprindelse til dagen.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T204932Z UID: 10C5C058-BFB1-471E-8DD0-A40BDF364D54-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Slaget ved Dybbøl* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150418;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060418 DTEND;VALUE=DATE:20060419 DESCRIPTION:Slaget ved Dybbøl.\n\nDen dansk hær bliver den 18. april 1864 besejret ved Dybbøl af den Preussiske hær.\n\nKilde: http: //www.milhist.dk\n\n*) Flagdag\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114629Z UID: 8E1B0580-6F2B-4DB8-9604-223B6E8E2B23-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111127 DTEND;VALUE=DATE:20111128 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115234Z UID: 863A7824-1847-46F5-9DC0-F3BB2B50EC5D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20151206 DTEND;VALUE=DATE:20151207 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131915Z UID: 06B9EE67-E425-47B9-B1B4-9564205DBA7F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20141222 DTEND;VALUE=DATE:20141223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115858Z UID: CE66FE91-2206-4299-9FED-142486005B9F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20091220 DTEND;VALUE=DATE:20091221 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T120901Z UID: D9FA2016-1A22-43EF-8CBC-51F5DEBAE8DB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20060320 DTEND;VALUE=DATE:20060321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:12 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131328Z UID: D3BA5C0C-20E8-42B6-96E8-8F8D61113899-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20150923 DTEND;VALUE=DATE:20150924 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nJæ vndøgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114652Z UID: 8351CC1E-3F0F-47B4-B5CA-C17350F1874E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20121202 DTEND;VALUE=DATE:20121203 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130539Z UID: F080C231-C039-457A-826A-D009D43D9AD1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20080621 DTEND;VALUE=DATE:20080622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T195059Z UID: EF3CF335-FD8C-47EA-9D2A-7348123AE60F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20130210 DTEND;VALUE=DATE:20130211 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122001Z UID: F77B8810-EB5F-40BC-BA4A-B8C61C3CDADA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20060414 DTEND;VALUE=DATE:20060415 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122111Z UID: D691BC6F-66DA-4BEC-A8A0-EE63190B8074-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20070405 DTEND;VALUE=DATE:20070406 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122026Z UID: ED263D5C-747C-4738-9F17-8D6CCCDE8689-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20060416 DTEND;VALUE=DATE:20060417 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122644Z UID: 969E0DEB-B9A2-4855-A9B1-A44C61BFC06B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20120406 DTEND;VALUE=DATE:20120407 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225827Z UID: DCD58B94-F8B5-4C8E-9F87-4739BB097BC9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Lille juleaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151223;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061223 DTEND;VALUE=DATE:20061224 DESCRIPTION:Lille juleaften.\n\nDenne dag er ingen helligdag\, men i mange hjem er den optakten til juleaften.\n\nDe ugelange juleforberedelser kulminerer med pyntning af juletræet\, indpakning af gaver og de sidste forberedelser af julemaden.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122316Z UID: 9CDD0A5D-3464-41E0-92F8-C85630A3388C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20080324 DTEND;VALUE=DATE:20080325 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122520Z UID: D15B287E-1875-4F12-A3DC-5E7E96555090-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20110421 DTEND;VALUE=DATE:20110422 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T202330Z UID: B591AE95-8AA7-4C18-A298-75E3B07F0542-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20150402 DTEND;VALUE=DATE:20150403 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130720Z UID: F5AD7089-91C9-405B-A521-043A97ED5BEE-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20100621 DTEND;VALUE=DATE:20100622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T184029Z UID: 0FF7911D-41E7-428B-A085-707D0BC1F1C8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Aprilsnar RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150401;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060401 DTEND;VALUE=DATE:20060402 DESCRIPTION:Aprilsnar\n\nSkikken at narre april har sin oprindelse i de gamle kultiske narrefester til vårens ære.\n\nMan blev narret til at løbe april ved at blive sendt ud i et opdigtet ærinde eller til at modtage en narregave med et ubrugeligt indhold.\n\nI Danmark er der tradition for\, at massemedierne hvert år lancerer en aprilspøg.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225338Z UID: 15116F8B-95A1-479B-B573-8CDBD3A3A3DF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061203 DTEND;VALUE=DATE:20061204 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122303Z UID: D29B4EC9-910C-4765-8B83-F9A1A642C26C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20080323 DTEND;VALUE=DATE:20080324 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122851Z UID: 098486D9-027E-4880-8943-C6EBD15699F1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20140421 DTEND;VALUE=DATE:20140422 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194350Z UID: 15B10B27-2369-4A02-B830-474619DA4271-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20090222 DTEND;VALUE=DATE:20090223 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194042Z UID: 45DFCB06-74B7-4B5A-8B0A-10A3A9FBEA60-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20070218 DTEND;VALUE=DATE:20070219 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060428T215637Z UID: ED10B9EB-D0AD-4E06-8C82-CFC0D58EF452-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Halloween RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151031;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061031 DTEND;VALUE=DATE:20061101 DESCRIPTION:Halloween - Allehelgensaften.\n\nI USA kaldes dagen halloween. Den har antaget en ren verdslig karakter og fejres med skikke\, der minder om vor fastelavnsfest. Denne tradition har i de senere år bredt sig til Danmark.\n\n-----------------------------\n\nAllehelgensaften (som den også kaldes) den 31. oktober er ifølge folketroen den aften\, hvor hekse\, genfærd og mørkets magter er løs. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.\n\nIsær i USA\, men også i Skotland og Wales\, er allehelgensaften (her kaldt halloween) en stor festdag\, hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (trick or treat)\, hvilket i stor udstrækning kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark. Skikken med at udskære og dekorere orange græskar til skræmmende oplyste masker ved Halloween er langsomt ved at vinde større og større popularitet også i Danmark.\n\nI USA er dagen også \"national trylledag\".\n\nPlaceringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november\, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125706Z UID: 7D0EEAD2-CFDD-4FAF-B826-4B08A7D5CFCD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20070527 DTEND;VALUE=DATE:20070528 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121824Z UID: 64FFD329-E100-48AB-834D-BD550DBE1883-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20130324 DTEND;VALUE=DATE:20130325 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131448Z UID: EB3F26F7-0DC8-49DF-A1E8-8004256E23CD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Morten Bisp RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151111;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061111 DTEND;VALUE=DATE:20061112 DESCRIPTION:Morten Bisp.\n\nMortensdag er en helligdag\, hvor der ikke holdes fri fra arbejde m.m.\n\n-----------------------------\n\nNavnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.\n\nLegenden fortæller\, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt til biskop.\n\nGæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til biskop.\n\nHan besluttede derfor\, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spist.\n\nI Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122531Z UID: 8D8419A7-EE15-45B3-9D3B-682222BE0ABF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20110422 DTEND;VALUE=DATE:20110423 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122619Z UID: C25AE443-E818-4A38-BBE4-016140C50DD6-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20110425 DTEND;VALUE=DATE:20110426 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124949Z UID: D7FF3497-2090-406B-9665-22B90098FF40-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20100430 DTEND;VALUE=DATE:20100501 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131227Z UID: 6FB8A295-C19E-4EFC-AED8-72E496B9762D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20090922 DTEND;VALUE=DATE:20090923 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115351Z UID: ABD01A79-9E9F-462B-A99D-A32F459F904A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20081214 DTEND;VALUE=DATE:20081215 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125054Z UID: D0D992F5-7948-49B3-8ACF-D549F45D65C0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20130426 DTEND;VALUE=DATE:20130427 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121254Z UID: B8D897C7-8BB1-4CDD-B684-E2F7342B64EB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20150320 DTEND;VALUE=DATE:20150321 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nJæ vndøgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131725Z UID: 912D6828-CE84-429D-9D57-B7636AEDC28B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20071222 DTEND;VALUE=DATE:20071223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121125Z UID: 121B37AA-9FFF-4389-887E-595B182E70F9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20090320 DTEND;VALUE=DATE:20090321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121609Z UID: 9C0CAE95-828E-4091-87F0-C711878D6CE1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20070401 DTEND;VALUE=DATE:20070402 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T171652Z UID: FA9BE691-FFD8-4D9D-855B-F36EE40DF0D7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Stormen på København* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150211;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060211 DTEND;VALUE=DATE:20060212 DESCRIPTION:Stormen på København.\n\nDen første Svenske krig (1657-1658) endte med et dansk nederlag\, hvor Danmark måtte afstå Skåne\, Halland\, Blekinge og Bornholm ved fredslutningen.\n\nDette var imidlertid ikke nok for den svenske konge Karl Gustav\, og i 1658 angreb han igen Danmark med det formål at erobre hele landet.\n\nI august 1658 blev København indesluttet. Befæstningen blev udbygget\, og en mobilisering bragte antallet af forsvarere op på 8.500 mand.\n\nDen 11. februar 1659 gik svenskerne til angreb på København\, men angrebet blev slået tilbage med store svenske tab. Kun ganske få danske soldater mistede livet.\n\nKilde: http://www.milhist.dk/\n\n*) Flagdag\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125801Z UID: 2FA3CF79-A2F4-4B99-97AC-7DD4A972C980-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20080511 DTEND;VALUE=DATE:20080512 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131759Z UID: 02FA01C0-5660-481B-AA06-2B9F134839BF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20091221 DTEND;VALUE=DATE:20091222 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122756Z UID: F5B9BF8F-35C1-4240-ACAB-D5DB83E19028-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20130401 DTEND;VALUE=DATE:20130402 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T113154Z UID: EA806940-3565-4AF6-8151-326CA1841064-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20140609 DTEND;VALUE=DATE:20140610 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122555Z UID: 27F037B7-AABB-44F0-BDDB-B35C442092E3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20110424 DTEND;VALUE=DATE:20110425 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T162256Z UID: 6D2264E6-CB2C-41B5-BAF1-919888587AA8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skuddag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150124;INTERVAL=4;BYMONTH=2 DTSTART;VALUE=DATE:20080224 DTEND;VALUE=DATE:20080225 URL;VALUE=URI:http://da.wikipedia.org/wiki/Skuddag DESCRIPTION:Skuddag.\n\nDen 24. februar er skuddag i skudår. I den gamle romerske kalender var februar den sidste måned\, som oprindelig havde 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne\, skød man sommetider en skudmåned af variabel længde ind. Denne placering af skuddag på d. 24. februar blev bibeholdt af Cæsar i den julianske kalender og senere også da den gregorianske kalender blev indført.\n\nIfølge en gammel tradition skal mænd\, der afviser kvinders frieri på skuddag\, i stedet give frieren 12 par silkehandsker. Ifølge overleveringen stammer traditionen fra et dekret i 1288 af dronning Margaret af Skotland.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/wiki/Skuddag SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130836Z UID: F45AB8EF-3F1A-4CFB-B9E1-555C59E82B9E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20150621 DTEND;VALUE=DATE:20150622 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nSol hverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125836Z UID: ADC806FF-9A5B-4F3A-8E40-16A44267B30C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20090601 DTEND;VALUE=DATE:20090602 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125349Z UID: 3224C810-99E0-4BF4-8A8D-489A3A42DBB4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20100513 DTEND;VALUE=DATE:20100514 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125452Z UID: 922F5363-AF5A-4207-A624-CBC63DE7EAB3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20130509 DTEND;VALUE=DATE:20130510 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115513Z UID: 5C11FDCF-FD4C-45C3-A944-E6B4544ADA82-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111211 DTEND;VALUE=DATE:20111212 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115607Z UID: 145D51E8-D7F7-4600-9C9B-17F638F1F36C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20131215 DTEND;VALUE=DATE:20131216 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115920Z UID: 325768CC-7BE7-4DA0-B222-C1DC8BB62235-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20101219 DTEND;VALUE=DATE:20101220 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T113518Z UID: 2A89ADA5-95D0-4B96-9CE8-DF3FA58F990A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kyndelmissedag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150202;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060202 DTEND;VALUE=DATE:20060203 DESCRIPTION:Kyndelmissedag\n\nIfølge dansk folketro årets koldeste dag og vinterens vendepunkt.\n\n-----------------------------\n\nKyndelmissedagen er årsdagen for Marias renselse og Kristi fremstilling i templet. Dagen\, som var helligdag i Danmark indtil 1770\, fejredes med processioner med levende lys.\n\nKyndelmisse blev festligholdt til langt op i 1800-tallet\, og der knytter sig stadig vejrvarsler til dagen. Skinner solen f.eks. klart på kyndelmissedag\, kan der ventes megen sne.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n\"Hvis det blæser så stærkt på Kyndelmissedag\, at 18 kællinger ikke kan holde på én til\, så bli’r det tidligt forår\"\n\nPeder syv formaner til\, at det halve af vinterens foder skal være tilbage ved Kyndelmissetide!\n\nKyndelmisse er vinterens midtpunkt og drejepunkt.\n\nGammel jødisk skik at en kvinde\, der havde født\, skulle renses ved en religiøs ceremoni 40 dage efter fødslen. Det er 2. februar præcis 40 dage efter Jesu fødsel.\n\nEndnu op i 1900-tallet var der på landet kvinder\, såkaldte \"kirkegangskoner\"\, som ved bøn og formaning holdt sin første kirkegang efter en barnefødsel.\n\nKilde: Google SEQUENCE:12 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114709Z UID: 245B1DD7-415A-4B19-9B49-5D84624AD1CC-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20131201 DTEND;VALUE=DATE:20131202 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115810Z UID: 73EE0AA3-D414-4EC4-9E13-4E134007A5BB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20071223 DTEND;VALUE=DATE:20071224 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131147Z UID: 8C3AEA62-682D-470F-8CB8-2D9F120ED891-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20060923 DTEND;VALUE=DATE:20060924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122828Z UID: 9B787C92-5D6D-4D0D-A6F8-E95DEF6185F0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20140418 DTEND;VALUE=DATE:20140419 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125213Z UID: BE25D121-F8E3-4BD4-905B-352FFD4270BF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20060525 DTEND;VALUE=DATE:20060526 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T154132Z UID: 0A56FE79-6784-4C90-8E7A-736A58BB2876-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Sommertid begynder RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150326;INTERVAL=1;BYDAY=-1SU;BYMONTH=3 DTSTART;VALUE=DATE:20060326 DTEND;VALUE=DATE:20060327 DESCRIPTION:Sommertid begynder.\n\nDanmark har haft sommertid i enkelte perioder fra 1916 og fast fra 1980.\n\nFra 1996 er sommertiden ensartet inden for EU.\n\nSommertiden\, der oprindeligt blev indført af energimæssige årsager\, begynder ultimo marts og slutter ultimo oktober.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\nOm foråret stilles uret frem fra kl. 02.00 til 03.00. Om efteråret (Vintertid) stilles uret tilbage igen - fra kl. 03.00 til 02.00.\n\nEn god huskeregel er havemøblerne som skal frem om foråret og tilbage om efteråret.\n\nLæs mere om sommertid på Tycho Brahe Planetariums website.\n\nKilde: http: //www.tycho.dk/ SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131745Z UID: A25B471C-F144-4010-9DFB-4FC5B75D1852-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20081221 DTEND;VALUE=DATE:20081222 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121224Z UID: 1B0591C5-96B0-491B-9806-31498D2B280B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20130320 DTEND;VALUE=DATE:20130321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T154150Z UID: FD48B429-300C-4A3D-BC8D-583DE2169E46-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Sommertid ender RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151029;INTERVAL=1;BYDAY=-1SU;BYMONTH=10 DTSTART;VALUE=DATE:20061029 DTEND;VALUE=DATE:20061030 DESCRIPTION:Sommertid ender.\n\nDanmark har haft sommertid i enkelte perioder fra 1916 og fast fra 1980.\n\nFra 1996 er sommertiden ensartet inden for EU.\n\nSommertiden\, der oprindeligt blev indført af energimæssige årsager\, begynder ultimo marts og slutter ultimo oktober.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\nOm foråret stilles uret frem fra kl. 02.00 til 03.00. Om efteråret (Vintertid) stilles uret tilbage igen - fra kl. 03.00 til 02.00.\n\nEn god huskeregel er havemøblerne som skal frem om foråret og tilbage om efteråret.\n\nLæs mere om sommertid på Tycho Brahe Planetariums website.\n\nKilde: http: //www.tycho.dk SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114817Z UID: A9011842-61C5-4321-9F7F-FB142C4D6748-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20071209 DTEND;VALUE=DATE:20071210 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225624Z UID: D9439178-D233-4677-BD2C-2B99EB533732-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Sct. Lucia RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151213;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061213 DTEND;VALUE=DATE:20061214 DESCRIPTION:Sct. Lucia.\n\nDagen knytter sig til legenden om martyren Lucia fra Syrakus\, som blev henrettet\, formodentlig under Kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 200 efter Kristi fødsel.\n\nDagen er forbundet med mange skikke og traditioner\, herunder Luciaoptog med hvidklædte piger anført af en Luciabrud med en krans med lys på hovedet. \n\nSkikken kom til Danmark fra Sverige i 1944\, hvor det første Luciaoptog blev arrangeret i København.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124936Z UID: 81CA5DEB-49F8-403C-BF6E-2FD494CA3FD7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20090508 DTEND;VALUE=DATE:20090509 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122049Z UID: 7A5F94BF-DC52-4D2C-A6F5-6BAF75174D9E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20060417 DTEND;VALUE=DATE:20060418 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121749Z UID: 3EE23A58-1A67-4E1B-9542-F978CD4869AD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20110417 DTEND;VALUE=DATE:20110418 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114515Z UID: 39556A18-88F8-4601-A1A4-BCA8CBF3C720-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20081130 DTEND;VALUE=DATE:20081201 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T112651Z UID: CB2AE0ED-59F4-41F2-858D-ED432CC1FC91-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20070528 DTEND;VALUE=DATE:20070529 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122733Z UID: 7CA8FE75-888B-4406-AB88-7484163A4723-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20130329 DTEND;VALUE=DATE:20130330 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115436Z UID: 3EFF4485-0B63-4A41-B9D6-2730CA5AEFE5-E66E723F-E22