BEGIN:VCALENDAR VERSION:2.0 PRODID:-//Mozilla.org/NONSGML Mozilla Calendar V1.1//EN BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T210322Z UID: 851E0562-658B-45D1-9036-16D8685FD8C9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Danmarks befrielse 1945* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150505;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060505 DTEND;VALUE=DATE:20060506 DESCRIPTION:Danmarks befrielse 1945.\n\nDe tyske styrker i Danmark overgiver sig denne dag. Den 5. maj 1945 kl. 8 trådte kapitulationen i kraft.\n\nDagen har siden været officiel fest- og flagdag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk \n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122237Z UID: ABEEAD91-A668-4D4A-9AA6-7DE33279F58F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20080320 DTEND;VALUE=DATE:20080321 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225007Z UID: A321D1E2-813A-4FD3-B51B-9922B6C275B8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Mortensaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151110;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061110 DTEND;VALUE=DATE:20061111 DESCRIPTION:Mortensaften.\n\nNavnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.\n\nLegenden fortæller\, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt til biskop.\n\nGæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til biskop.\n\nHan besluttede derfor\, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spist.\n\nI Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122444Z UID: D319E228-7168-4D54-8305-95E4FF58AF3D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20100404 DTEND;VALUE=DATE:20100405 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121210Z UID: 70CF1996-45C9-4B71-A78E-821864FAEBD3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20120320 DTEND;VALUE=DATE:20120321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122431Z UID: DCC5A954-FE40-4EA2-822E-CFDD1A7EA5FD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20100402 DTEND;VALUE=DATE:20100403 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115209Z UID: 5DC9B82F-8677-430E-AF9B-F5F5545CBFF6-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20141207 DTEND;VALUE=DATE:20141208 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T120055Z UID: 467EDD03-28CA-4567-A24B-28BBF0711266-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20141221 DTEND;VALUE=DATE:20141222 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T184451Z UID: 36CD5D9A-4131-4EFF-B4E1-3ED3CDEC8E5F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Besættelsen* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150409;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060409 DTEND;VALUE=DATE:20060410 DESCRIPTION:Besættelsen\n\nÅrsdagen for tyskernes besættelse af Danmark i 1940.\n\n*) Flagdag\n\nHvis man ønsker at flage skal Dannebrog hejses kl. 8 og sættes på halv stang til kl. 12.02\, derefter på hel stang indtil solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131657Z UID: D9B7C7DC-E86C-4F0E-B523-80E5120661D7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Juledag* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151226;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061226 DTEND;VALUE=DATE:20061227 DESCRIPTION:2. Juledag.\n\n2. Juledag er en Søgnehelligdag\, hvor der generelt holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nAnden juledag\, som også kaldes Skt. Stefans dag\, er en fejring af Skt. Stefan\, den første kristne martyr\, og dermed for alle\, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste.\n\nhttp://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.aalborgflagfabrik.dk SEQUENCE:10 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T112722Z UID: 51A5F81C-9BC8-4502-B822-49D9A411AF43-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20080512 DTEND;VALUE=DATE:20080513 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225717Z UID: 362D0038-CEFE-4873-BB53-880D2F36B96F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061217 DTEND;VALUE=DATE:20061218 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125434Z UID: 51DBBDE4-0C38-4032-B771-D577829B7EBA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20120517 DTEND;VALUE=DATE:20120518 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122815Z UID: BFCC829B-5CB7-4453-9386-3FBCF8D141E4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20140417 DTEND;VALUE=DATE:20140418 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115052Z UID: 19DAC188-4714-4900-A12D-D464B5B7CD80-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111204 DTEND;VALUE=DATE:20111205 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121238Z UID: 8A71D218-50D0-47D9-BA2B-061B66AC29AD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20140320 DTEND;VALUE=DATE:20140321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T160704Z UID: F0AA7781-1DF9-4AFD-B899-A13E06A4796E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20110306 DTEND;VALUE=DATE:20110307 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125634Z UID: FB537849-06CB-44B3-96A3-73952A42F1D9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20060604 DTEND;VALUE=DATE:20060605 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, betragtes denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125410Z UID: 7FC0726E-03BD-4B16-AB38-14567A50C39A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20110602 DTEND;VALUE=DATE:20110603 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125948Z UID: 0C98223A-DE8E-4EE8-B470-3DBEF1158481-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20120527 DTEND;VALUE=DATE:20120528 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130820Z UID: B299BA35-A0E2-44DC-B650-0DF26284C411-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20140621 DTEND;VALUE=DATE:20140622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114936Z UID: 592B4F3D-E737-4F68-AA1E-AEC6B45C41B2-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20091206 DTEND;VALUE=DATE:20091207 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121047Z UID: 29CBC147-2F4F-4375-9646-FB1C9FCE413C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20070321 DTEND;VALUE=DATE:20070322 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115540Z UID: 0C4D4583-3095-4948-A3BA-85919A69D4CB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20121216 DTEND;VALUE=DATE:20121217 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125306Z UID: B3B03AEF-1FA1-4E8C-8FB9-308A76DFEDFD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20080501 DTEND;VALUE=DATE:20080502 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125825Z UID: EAD7D2B7-7106-4A1A-8B5C-BBC01AFBE8A4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20090531 DTEND;VALUE=DATE:20090601 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122634Z UID: 4DA16605-A929-4D9E-A20A-2BA944B56C9D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20120405 DTEND;VALUE=DATE:20120406 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225437Z UID: 6551DA89-276E-427B-9C51-945D62D2C3F4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061210 DTEND;VALUE=DATE:20061211 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131248Z UID: 2F695D10-2F5D-4B3D-8F1D-861E33A2ACD0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20110923 DTEND;VALUE=DATE:20110924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T172022Z UID: D6C523BB-46DE-4E01-835F-8698B170F392-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20060226 DTEND;VALUE=DATE:20060227 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T205745Z UID: 220E32E8-8598-497C-A020-42E0E183092E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Arbejdernes internationale kampdag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150501;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060501 DTEND;VALUE=DATE:20060502 DESCRIPTION:Arbejdernes internationale kampdag.\n\nFestligholdelsen af 1. maj stammer fra USA\, hvor arbejderne i 1888 kæmpede for indførelse af 8 timers arbejdsdag.\n\nDer har været afholdt majdemonstrationer i Danmark siden 1890\, og på mange arbejdspladser er dagen enten hel eller halv fridag.\n\nDagen kaldes også Valborgsdag efter den engelske prinsesse Valborg.\n\nDer knyttede sig tidligere en del folkeskikke af profan oprindelse til dagen.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T204932Z UID: 10C5C058-BFB1-471E-8DD0-A40BDF364D54-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Slaget ved Dybbøl* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150418;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060418 DTEND;VALUE=DATE:20060419 DESCRIPTION:Slaget ved Dybbøl.\n\nDen dansk hær bliver den 18. april 1864 besejret ved Dybbøl af den Preussiske hær.\n\nKilde: http: //www.milhist.dk\n\n*) Flagdag\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114629Z UID: 8E1B0580-6F2B-4DB8-9604-223B6E8E2B23-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111127 DTEND;VALUE=DATE:20111128 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115234Z UID: 863A7824-1847-46F5-9DC0-F3BB2B50EC5D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20151206 DTEND;VALUE=DATE:20151207 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131915Z UID: 06B9EE67-E425-47B9-B1B4-9564205DBA7F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20141222 DTEND;VALUE=DATE:20141223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115858Z UID: CE66FE91-2206-4299-9FED-142486005B9F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20091220 DTEND;VALUE=DATE:20091221 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T120901Z UID: D9FA2016-1A22-43EF-8CBC-51F5DEBAE8DB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20060320 DTEND;VALUE=DATE:20060321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:12 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131328Z UID: D3BA5C0C-20E8-42B6-96E8-8F8D61113899-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20150923 DTEND;VALUE=DATE:20150924 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nJæ vndøgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114652Z UID: 8351CC1E-3F0F-47B4-B5CA-C17350F1874E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20121202 DTEND;VALUE=DATE:20121203 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130539Z UID: F080C231-C039-457A-826A-D009D43D9AD1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20080621 DTEND;VALUE=DATE:20080622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T195059Z UID: EF3CF335-FD8C-47EA-9D2A-7348123AE60F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20130210 DTEND;VALUE=DATE:20130211 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122001Z UID: F77B8810-EB5F-40BC-BA4A-B8C61C3CDADA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20060414 DTEND;VALUE=DATE:20060415 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122111Z UID: D691BC6F-66DA-4BEC-A8A0-EE63190B8074-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20070405 DTEND;VALUE=DATE:20070406 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122026Z UID: ED263D5C-747C-4738-9F17-8D6CCCDE8689-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20060416 DTEND;VALUE=DATE:20060417 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122644Z UID: 969E0DEB-B9A2-4855-A9B1-A44C61BFC06B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20120406 DTEND;VALUE=DATE:20120407 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225827Z UID: DCD58B94-F8B5-4C8E-9F87-4739BB097BC9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Lille juleaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151223;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061223 DTEND;VALUE=DATE:20061224 DESCRIPTION:Lille juleaften.\n\nDenne dag er ingen helligdag\, men i mange hjem er den optakten til juleaften.\n\nDe ugelange juleforberedelser kulminerer med pyntning af juletræet\, indpakning af gaver og de sidste forberedelser af julemaden.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122316Z UID: 9CDD0A5D-3464-41E0-92F8-C85630A3388C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20080324 DTEND;VALUE=DATE:20080325 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122520Z UID: D15B287E-1875-4F12-A3DC-5E7E96555090-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20110421 DTEND;VALUE=DATE:20110422 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T202330Z UID: B591AE95-8AA7-4C18-A298-75E3B07F0542-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20150402 DTEND;VALUE=DATE:20150403 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130720Z UID: F5AD7089-91C9-405B-A521-043A97ED5BEE-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20100621 DTEND;VALUE=DATE:20100622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T184029Z UID: 0FF7911D-41E7-428B-A085-707D0BC1F1C8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Aprilsnar RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150401;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060401 DTEND;VALUE=DATE:20060402 DESCRIPTION:Aprilsnar\n\nSkikken at narre april har sin oprindelse i de gamle kultiske narrefester til vårens ære.\n\nMan blev narret til at løbe april ved at blive sendt ud i et opdigtet ærinde eller til at modtage en narregave med et ubrugeligt indhold.\n\nI Danmark er der tradition for\, at massemedierne hvert år lancerer en aprilspøg.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225338Z UID: 15116F8B-95A1-479B-B573-8CDBD3A3A3DF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061203 DTEND;VALUE=DATE:20061204 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122303Z UID: D29B4EC9-910C-4765-8B83-F9A1A642C26C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20080323 DTEND;VALUE=DATE:20080324 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122851Z UID: 098486D9-027E-4880-8943-C6EBD15699F1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20140421 DTEND;VALUE=DATE:20140422 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194350Z UID: 15B10B27-2369-4A02-B830-474619DA4271-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20090222 DTEND;VALUE=DATE:20090223 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194042Z UID: 45DFCB06-74B7-4B5A-8B0A-10A3A9FBEA60-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20070218 DTEND;VALUE=DATE:20070219 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060428T215637Z UID: ED10B9EB-D0AD-4E06-8C82-CFC0D58EF452-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Halloween RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151031;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061031 DTEND;VALUE=DATE:20061101 DESCRIPTION:Halloween - Allehelgensaften.\n\nI USA kaldes dagen halloween. Den har antaget en ren verdslig karakter og fejres med skikke\, der minder om vor fastelavnsfest. Denne tradition har i de senere år bredt sig til Danmark.\n\n-----------------------------\n\nAllehelgensaften (som den også kaldes) den 31. oktober er ifølge folketroen den aften\, hvor hekse\, genfærd og mørkets magter er løs. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.\n\nIsær i USA\, men også i Skotland og Wales\, er allehelgensaften (her kaldt halloween) en stor festdag\, hvor børn klæder sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (trick or treat)\, hvilket i stor udstrækning kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark. Skikken med at udskære og dekorere orange græskar til skræmmende oplyste masker ved Halloween er langsomt ved at vinde større og større popularitet også i Danmark.\n\nI USA er dagen også \"national trylledag\".\n\nPlaceringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november\, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125706Z UID: 7D0EEAD2-CFDD-4FAF-B826-4B08A7D5CFCD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20070527 DTEND;VALUE=DATE:20070528 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121824Z UID: 64FFD329-E100-48AB-834D-BD550DBE1883-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20130324 DTEND;VALUE=DATE:20130325 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131448Z UID: EB3F26F7-0DC8-49DF-A1E8-8004256E23CD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Morten Bisp RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151111;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061111 DTEND;VALUE=DATE:20061112 DESCRIPTION:Morten Bisp.\n\nMortensdag er en helligdag\, hvor der ikke holdes fri fra arbejde m.m.\n\n-----------------------------\n\nNavnet knytter sig til Biskop Martin fra Tours.\n\nLegenden fortæller\, at Martin gemte sig i en gåsesti for at undgå at blive valgt til biskop.\n\nGæssene afslørede ham imidlertid med deres skræppen. Han blev trukket frem og herefter valgt til biskop.\n\nHan besluttede derfor\, at gæssene hvert år på denne dag skulle lade livet for at blive spist.\n\nI Danmark finder gåsespisningen sted mortensaften den 10. november. Gåsen er dog efterhånden blevet erstattet af and.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122531Z UID: 8D8419A7-EE15-45B3-9D3B-682222BE0ABF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20110422 DTEND;VALUE=DATE:20110423 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122619Z UID: C25AE443-E818-4A38-BBE4-016140C50DD6-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20110425 DTEND;VALUE=DATE:20110426 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124949Z UID: D7FF3497-2090-406B-9665-22B90098FF40-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20100430 DTEND;VALUE=DATE:20100501 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131227Z UID: 6FB8A295-C19E-4EFC-AED8-72E496B9762D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20090922 DTEND;VALUE=DATE:20090923 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115351Z UID: ABD01A79-9E9F-462B-A99D-A32F459F904A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20081214 DTEND;VALUE=DATE:20081215 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125054Z UID: D0D992F5-7948-49B3-8ACF-D549F45D65C0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20130426 DTEND;VALUE=DATE:20130427 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121254Z UID: B8D897C7-8BB1-4CDD-B684-E2F7342B64EB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20150320 DTEND;VALUE=DATE:20150321 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nJæ vndøgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131725Z UID: 912D6828-CE84-429D-9D57-B7636AEDC28B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20071222 DTEND;VALUE=DATE:20071223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121125Z UID: 121B37AA-9FFF-4389-887E-595B182E70F9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20090320 DTEND;VALUE=DATE:20090321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121609Z UID: 9C0CAE95-828E-4091-87F0-C711878D6CE1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20070401 DTEND;VALUE=DATE:20070402 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T171652Z UID: FA9BE691-FFD8-4D9D-855B-F36EE40DF0D7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Stormen på København* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150211;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060211 DTEND;VALUE=DATE:20060212 DESCRIPTION:Stormen på København.\n\nDen første Svenske krig (1657-1658) endte med et dansk nederlag\, hvor Danmark måtte afstå Skåne\, Halland\, Blekinge og Bornholm ved fredslutningen.\n\nDette var imidlertid ikke nok for den svenske konge Karl Gustav\, og i 1658 angreb han igen Danmark med det formål at erobre hele landet.\n\nI august 1658 blev København indesluttet. Befæstningen blev udbygget\, og en mobilisering bragte antallet af forsvarere op på 8.500 mand.\n\nDen 11. februar 1659 gik svenskerne til angreb på København\, men angrebet blev slået tilbage med store svenske tab. Kun ganske få danske soldater mistede livet.\n\nKilde: http://www.milhist.dk/\n\n*) Flagdag\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125801Z UID: 2FA3CF79-A2F4-4B99-97AC-7DD4A972C980-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20080511 DTEND;VALUE=DATE:20080512 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131759Z UID: 02FA01C0-5660-481B-AA06-2B9F134839BF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20091221 DTEND;VALUE=DATE:20091222 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122756Z UID: F5B9BF8F-35C1-4240-ACAB-D5DB83E19028-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20130401 DTEND;VALUE=DATE:20130402 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T113154Z UID: EA806940-3565-4AF6-8151-326CA1841064-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20140609 DTEND;VALUE=DATE:20140610 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122555Z UID: 27F037B7-AABB-44F0-BDDB-B35C442092E3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20110424 DTEND;VALUE=DATE:20110425 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T162256Z UID: 6D2264E6-CB2C-41B5-BAF1-919888587AA8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skuddag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150124;INTERVAL=4;BYMONTH=2 DTSTART;VALUE=DATE:20080224 DTEND;VALUE=DATE:20080225 URL;VALUE=URI:http://da.wikipedia.org/wiki/Skuddag DESCRIPTION:Skuddag.\n\nDen 24. februar er skuddag i skudår. I den gamle romerske kalender var februar den sidste måned\, som oprindelig havde 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne\, skød man sommetider en skudmåned af variabel længde ind. Denne placering af skuddag på d. 24. februar blev bibeholdt af Cæsar i den julianske kalender og senere også da den gregorianske kalender blev indført.\n\nIfølge en gammel tradition skal mænd\, der afviser kvinders frieri på skuddag\, i stedet give frieren 12 par silkehandsker. Ifølge overleveringen stammer traditionen fra et dekret i 1288 af dronning Margaret af Skotland.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/wiki/Skuddag SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130836Z UID: F45AB8EF-3F1A-4CFB-B9E1-555C59E82B9E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20150621 DTEND;VALUE=DATE:20150622 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nSol hverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125836Z UID: ADC806FF-9A5B-4F3A-8E40-16A44267B30C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20090601 DTEND;VALUE=DATE:20090602 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125349Z UID: 3224C810-99E0-4BF4-8A8D-489A3A42DBB4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20100513 DTEND;VALUE=DATE:20100514 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125452Z UID: 922F5363-AF5A-4207-A624-CBC63DE7EAB3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20130509 DTEND;VALUE=DATE:20130510 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115513Z UID: 5C11FDCF-FD4C-45C3-A944-E6B4544ADA82-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111211 DTEND;VALUE=DATE:20111212 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115607Z UID: 145D51E8-D7F7-4600-9C9B-17F638F1F36C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20131215 DTEND;VALUE=DATE:20131216 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115920Z UID: 325768CC-7BE7-4DA0-B222-C1DC8BB62235-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20101219 DTEND;VALUE=DATE:20101220 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T113518Z UID: 2A89ADA5-95D0-4B96-9CE8-DF3FA58F990A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kyndelmissedag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150202;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060202 DTEND;VALUE=DATE:20060203 DESCRIPTION:Kyndelmissedag\n\nIfølge dansk folketro årets koldeste dag og vinterens vendepunkt.\n\n-----------------------------\n\nKyndelmissedagen er årsdagen for Marias renselse og Kristi fremstilling i templet. Dagen\, som var helligdag i Danmark indtil 1770\, fejredes med processioner med levende lys.\n\nKyndelmisse blev festligholdt til langt op i 1800-tallet\, og der knytter sig stadig vejrvarsler til dagen. Skinner solen f.eks. klart på kyndelmissedag\, kan der ventes megen sne.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n\"Hvis det blæser så stærkt på Kyndelmissedag\, at 18 kællinger ikke kan holde på én til\, så bli’r det tidligt forår\"\n\nPeder syv formaner til\, at det halve af vinterens foder skal være tilbage ved Kyndelmissetide!\n\nKyndelmisse er vinterens midtpunkt og drejepunkt.\n\nGammel jødisk skik at en kvinde\, der havde født\, skulle renses ved en religiøs ceremoni 40 dage efter fødslen. Det er 2. februar præcis 40 dage efter Jesu fødsel.\n\nEndnu op i 1900-tallet var der på landet kvinder\, såkaldte \"kirkegangskoner\"\, som ved bøn og formaning holdt sin første kirkegang efter en barnefødsel.\n\nKilde: Google SEQUENCE:12 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114709Z UID: 245B1DD7-415A-4B19-9B49-5D84624AD1CC-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20131201 DTEND;VALUE=DATE:20131202 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115810Z UID: 73EE0AA3-D414-4EC4-9E13-4E134007A5BB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20071223 DTEND;VALUE=DATE:20071224 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131147Z UID: 8C3AEA62-682D-470F-8CB8-2D9F120ED891-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20060923 DTEND;VALUE=DATE:20060924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122828Z UID: 9B787C92-5D6D-4D0D-A6F8-E95DEF6185F0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20140418 DTEND;VALUE=DATE:20140419 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125213Z UID: BE25D121-F8E3-4BD4-905B-352FFD4270BF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20060525 DTEND;VALUE=DATE:20060526 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T154132Z UID: 0A56FE79-6784-4C90-8E7A-736A58BB2876-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Sommertid begynder RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150326;INTERVAL=1;BYDAY=-1SU;BYMONTH=3 DTSTART;VALUE=DATE:20060326 DTEND;VALUE=DATE:20060327 DESCRIPTION:Sommertid begynder.\n\nDanmark har haft sommertid i enkelte perioder fra 1916 og fast fra 1980.\n\nFra 1996 er sommertiden ensartet inden for EU.\n\nSommertiden\, der oprindeligt blev indført af energimæssige årsager\, begynder ultimo marts og slutter ultimo oktober.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\nOm foråret stilles uret frem fra kl. 02.00 til 03.00. Om efteråret (Vintertid) stilles uret tilbage igen - fra kl. 03.00 til 02.00.\n\nEn god huskeregel er havemøblerne som skal frem om foråret og tilbage om efteråret.\n\nLæs mere om sommertid på Tycho Brahe Planetariums website.\n\nKilde: http: //www.tycho.dk/ SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131745Z UID: A25B471C-F144-4010-9DFB-4FC5B75D1852-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20081221 DTEND;VALUE=DATE:20081222 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121224Z UID: 1B0591C5-96B0-491B-9806-31498D2B280B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20130320 DTEND;VALUE=DATE:20130321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060425T154150Z UID: FD48B429-300C-4A3D-BC8D-583DE2169E46-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Sommertid ender RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151029;INTERVAL=1;BYDAY=-1SU;BYMONTH=10 DTSTART;VALUE=DATE:20061029 DTEND;VALUE=DATE:20061030 DESCRIPTION:Sommertid ender.\n\nDanmark har haft sommertid i enkelte perioder fra 1916 og fast fra 1980.\n\nFra 1996 er sommertiden ensartet inden for EU.\n\nSommertiden\, der oprindeligt blev indført af energimæssige årsager\, begynder ultimo marts og slutter ultimo oktober.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\nOm foråret stilles uret frem fra kl. 02.00 til 03.00. Om efteråret (Vintertid) stilles uret tilbage igen - fra kl. 03.00 til 02.00.\n\nEn god huskeregel er havemøblerne som skal frem om foråret og tilbage om efteråret.\n\nLæs mere om sommertid på Tycho Brahe Planetariums website.\n\nKilde: http: //www.tycho.dk SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114817Z UID: A9011842-61C5-4321-9F7F-FB142C4D6748-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20071209 DTEND;VALUE=DATE:20071210 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225624Z UID: D9439178-D233-4677-BD2C-2B99EB533732-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Sct. Lucia RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151213;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061213 DTEND;VALUE=DATE:20061214 DESCRIPTION:Sct. Lucia.\n\nDagen knytter sig til legenden om martyren Lucia fra Syrakus\, som blev henrettet\, formodentlig under Kejser Diokletians kristenforfølgelser omkring år 200 efter Kristi fødsel.\n\nDagen er forbundet med mange skikke og traditioner\, herunder Luciaoptog med hvidklædte piger anført af en Luciabrud med en krans med lys på hovedet. \n\nSkikken kom til Danmark fra Sverige i 1944\, hvor det første Luciaoptog blev arrangeret i København.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124936Z UID: 81CA5DEB-49F8-403C-BF6E-2FD494CA3FD7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20090508 DTEND;VALUE=DATE:20090509 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122049Z UID: 7A5F94BF-DC52-4D2C-A6F5-6BAF75174D9E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20060417 DTEND;VALUE=DATE:20060418 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121749Z UID: 3EE23A58-1A67-4E1B-9542-F978CD4869AD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20110417 DTEND;VALUE=DATE:20110418 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114515Z UID: 39556A18-88F8-4601-A1A4-BCA8CBF3C720-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20081130 DTEND;VALUE=DATE:20081201 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T112651Z UID: CB2AE0ED-59F4-41F2-858D-ED432CC1FC91-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20070528 DTEND;VALUE=DATE:20070529 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122733Z UID: 7CA8FE75-888B-4406-AB88-7484163A4723-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20130329 DTEND;VALUE=DATE:20130330 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115436Z UID: 3EFF4485-0B63-4A41-B9D6-2730CA5AEFE5-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20101212 DTEND;VALUE=DATE:20101213 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131810Z UID: D7638FDA-5D57-42E3-B4C8-BB30983FD706-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20101222 DTEND;VALUE=DATE:20101223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130107Z UID: F0E93946-C9B5-4FF0-82D4-58EC9912A978-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20150524 DTEND;VALUE=DATE:20150525 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114609Z UID: 967BF41D-8487-4A58-8FD7-F3C1C06EE75E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20101128 DTEND;VALUE=DATE:20101129 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131317Z UID: 57F5510E-D2DC-40F6-B0FE-FC11EB61BBED-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20140923 DTEND;VALUE=DATE:20140924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115944Z UID: 6B30A803-4D06-4B62-B753-BAF09C276593-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20111218 DTEND;VALUE=DATE:20111219 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T204425Z UID: 02CB0204-86C1-425E-BB78-296DD1B0ED55-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20150405 DTEND;VALUE=DATE:20150406 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122247Z UID: C9F61C5B-78BB-4CA0-BB93-A2DE86937943-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20080321 DTEND;VALUE=DATE:20080322 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115645Z UID: 19591EA7-6DF3-41ED-8E37-A329E1328B71-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20151213 DTEND;VALUE=DATE:20151214 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122656Z UID: 42A2F4B6-1A81-41FC-9DC6-78C72EA807D7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20120408 DTEND;VALUE=DATE:20120409 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122724Z UID: 99F6CECC-8AE6-4175-BCA8-CD1DD7B4AEE8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20130328 DTEND;VALUE=DATE:20130329 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122746Z UID: FD94BC66-6081-4C72-B1DE-C9FA6CF13153-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20130331 DTEND;VALUE=DATE:20130401 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121542Z UID: DD214923-144F-433A-A525-F643855FFF25-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20060409 DTEND;VALUE=DATE:20060410 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125858Z UID: EED2F00F-B6A9-48C0-947A-61338B13DB9E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20100523 DTEND;VALUE=DATE:20100524 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T112929Z UID: F1AFDADF-9013-4109-BE15-58068BD06430-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20110613 DTEND;VALUE=DATE:20110614 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125527Z UID: E15D7C60-514F-4DAF-ABB6-00B3AD88B381-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20150514 DTEND;VALUE=DATE:20150515 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114911Z UID: 97C753AE-4B80-4DCC-B411-B7816AED33D9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20081207 DTEND;VALUE=DATE:20081208 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T224018Z UID: 79AFBC67-6DD5-46E1-B95F-4A27DF5E1399-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:FN-dag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151024;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061024 DTEND;VALUE=DATE:20061025 DESCRIPTION:FN-dag.\n\nDenne dag fejres til minde om oprettelsen af De Forenede Nationers pagt i 1945.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:10 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121849Z UID: 34E6176B-B890-447D-9252-1A6950917879-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20140413 DTEND;VALUE=DATE:20140414 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115146Z UID: BCD04221-74E8-4200-8E94-1E47DB720196-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20131208 DTEND;VALUE=DATE:20131209 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122139Z UID: F4A2E94D-0161-4B01-BAED-670FFCF93C17-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20070408 DTEND;VALUE=DATE:20070409 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T195207Z UID: 33F50902-0630-411F-97F5-DB8410C38FC5-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20140302 DTEND;VALUE=DATE:20140303 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T112856Z UID: D14D2802-D6AB-4230-AD6F-03B764A821DF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20100524 DTEND;VALUE=DATE:20100525 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131845Z UID: D57A3AAA-B70B-47DA-B8E1-79282C60EA23-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20121221 DTEND;VALUE=DATE:20121222 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115416Z UID: 1E3C2725-EA54-4E6D-AF2E-5919D6D430E7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20091213 DTEND;VALUE=DATE:20091214 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115308Z UID: 966A5BF0-8229-4E52-87D9-A50D874B9E9E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20071216 DTEND;VALUE=DATE:20071217 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130737Z UID: 18F69F25-1376-4D27-8B59-BA1BE6334F7C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20110621 DTEND;VALUE=DATE:20110622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121805Z UID: EAE6F66B-EDD3-4CF3-A5A1-675A36FE3650-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20120401 DTEND;VALUE=DATE:20120402 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125025Z UID: EDCEC8F0-A11B-4161-8437-1D81E4E4F9A2-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20120504 DTEND;VALUE=DATE:20120505 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114726Z UID: F1FF5F86-2E17-4A79-9457-DBB912A684F0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20141130 DTEND;VALUE=DATE:20141201 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114545Z UID: E3942017-058A-4A08-BFFC-1A3F97D0B368-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20091129 DTEND;VALUE=DATE:20091130 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T113030Z UID: 4163CDF5-564E-4DA5-A467-F9B9FFCB8368-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20130520 DTEND;VALUE=DATE:20130521 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125511Z UID: E1ABF1C2-43EE-47F5-AF45-3DB102A40079-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20140529 DTEND;VALUE=DATE:20140530 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T113330Z UID: 6CA180FA-A3D6-481E-96AA-97B068A9CBB9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Nytårsdag* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150101;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060101 DTEND;VALUE=DATE:20060102 DESCRIPTION:Nytårsdag.\n\nNytårsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nNytårsdag er kirkeligt set mere en fest for Jesu navngivelse på 8. dagen end for årsskiftet.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nNytårsdag er helligdag i Danmark. Dagen blev tidligere brugt som betalingsdag for årets arbejde eller som skiftedag\, hvor tyende eller svend kunne flytte fra husbond eller mester.\n\nUtallige skikke og traditioner med bund i folkeovertroen er knyttet til fejringen af nytåret.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:12 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125730Z UID: C7D161AE-8225-4525-BCE2-17ACEDB087C5-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20060605 DTEND;VALUE=DATE:20060606 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130629Z UID: E4636433-6AC3-41C5-9CF0-A034A0919A60-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20090621 DTEND;VALUE=DATE:20090622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125118Z UID: 48B58CD7-04E4-4B85-8AD2-452F03835E3A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20150501 DTEND;VALUE=DATE:20150502 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130243Z UID: B8C6B979-599A-48CE-8F97-CB5CFE358252-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Grundlovsdag* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150605;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060605 DTEND;VALUE=DATE:20060606 DESCRIPTION:Grundlovsdag.\n\nGrundlovsdag er siden år 2000 efterhånden blevet at betragte som en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen. Visse steder er det dog stadig kun en halv fridag.\n\n-----------------------------\n\nDen 5. juni 1849 blev Danmarks første frie forfatning underskrevet af Frederik 7.\n\nOgså de senere grundlove fra 1915 og 1953 er dateret denne dato. Med grundloven af 1953 blev tokammersystemet afskaffet\, og der indførtes kvindelig arvefølge.\n\nDagen er officiel fest- og flagdag og markeres bl.a. med politiske møder landet over. 5. juni er desuden hel eller delvis fridag i Danmark.\n\n5. juni er også Fars Dag. Skikken\, der ligesom Mors Dag stammer fra USA\, blev indført i Danmark i 1935.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:10 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060429T110551Z UID: F85D5E13-8C58-4708-B130-B428E59F7A75-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Lyse nætter begynder RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20140504;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060505 DTEND;VALUE=DATE:20060506 DESCRIPTION:Lyse nætter\n\nNår solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten\, går aftendæmringen over i morgendæmringen\, og natten siges at høre til de lyse nætter. I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august og med den største lysstyrke ved sommersolhverv den 21. juni\, når solen står kun 11° under horisonten.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org SEQUENCE:10 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131200Z UID: 0887E708-BBF7-4653-AEFD-0ABFEA1C2D28-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20070923 DTEND;VALUE=DATE:20070924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T225906Z UID: 449F230A-B83F-4CBB-B098-8069BA13021C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20061224 DTEND;VALUE=DATE:20061225 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T224627Z UID: 1F588C30-889F-4B2A-9122-7935C1892BF7-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Allehelgensdag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151105;INTERVAL=1;BYDAY=1SU;BYMONTH=11 DTSTART;VALUE=DATE:20061105 DTEND;VALUE=DATE:20061106 DESCRIPTION:Allehelgensdag.\n\nFra omkring år 800 har 1. november været almen festdag for de helgener\, der ikke har en speciel dag.\n\nI 1770 blev dagen flyttet til den første søndag i november og afskaffet som officiel helligdag. \n\nDagen bliver fejret med Allehelgensgudstjeneste.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130039Z UID: 879A0F61-6B70-44F7-9C69-12703B5E4FEA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20140608 DTEND;VALUE=DATE:20140609 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124839Z UID: 0FDFD08C-308F-4E9C-A0C4-3A9C69124959-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20070504 DTEND;VALUE=DATE:20070505 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121644Z UID: 8070E488-9A72-4FA4-BEC9-A7E273A0944A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20080316 DTEND;VALUE=DATE:20080317 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131934Z UID: 772B61C5-398B-47F8-A5A6-B647403A89E3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20151222 DTEND;VALUE=DATE:20151223 URL;VALUE=URI:http://www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //www.crh.noaa.gov/ind/seasons.txt\n\n-----------------------------\n\nSol hverv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125009Z UID: 92A9316F-19D8-415B-BFD0-7AAAEA029CB1-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20110520 DTEND;VALUE=DATE:20110521 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124822Z UID: 5B3E403C-3003-4703-B73A-76862B2C3A3D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20060512 DTEND;VALUE=DATE:20060513 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T113318Z UID: 24D1C9B8-FD4F-463A-BB6F-DF5677DF2F18-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Helligtrekongersdag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150106;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060106 DTEND;VALUE=DATE:20060107 DESCRIPTION:Helligtrekongersdag\n\nHelligtrekongersdag er en helligdag\, hvor der ikke holdes fri fra arbejde m.m.\n\n-----------------------------\n\nHelligtrekongersdag d. 6. januar er traditionelt julens afslutning. Den er knyttet til evangeliet om vismændene fra Østerland.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nDagen kaldtes tidligere trettendedagen og markerede dermed julens afslutning. Julens 12 dage var de egentlige festdage\, hvor man tog varsler af vejret for det kommende år.\n\nDagen\, der var helligdag i Danmark indtil 1770\, har navn efter de hellige tre konger\, der fandt det nyfødte Jesusbarn.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:11 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121904Z UID: DD9AD6FC-8C2F-40D2-94C5-BF370CAC239E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20150329 DTEND;VALUE=DATE:20150330 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114958Z UID: EB2CDD06-9C49-43F8-9685-EF7F31BB7216-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20101205 DTEND;VALUE=DATE:20101206 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122123Z UID: BCA96923-A99B-4A25-AA6B-C48CDBE1B05A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20070406 DTEND;VALUE=DATE:20070407 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131643Z UID: EF9197C6-5295-41E3-9C57-919A958112A6-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Juleaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151224;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061224 DTEND;VALUE=DATE:20061225 DESCRIPTION:Juleaften.\n\nJuleaftensdag er siden år 2000 efterhånden blevet at betragte som en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen. Visse steder er det dog stadig kun en halv fridag.\n\n-----------------------------\n\nJul er festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec.\, som også kaldes Kristi fødsels dag.\n\nAnden juledag\, som også kaldes Skt. Stefans dag\, er en fejring af Skt. Stefan\, den første kristne martyr\, og dermed for alle\, som er døde for troens skyld. Det kan være lidt vanskeligt at holde dette sammen med forventningen om en julegudstjeneste.\n\nhttp: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nJuleaften fejres som en udpræget familiefest i Danmark.\n\nFor mange begynder julen med gudstjeneste om eftermiddagen. \n\nHerefter samles familien om julemiddagen\, hvor der serveres and\, gås\, kalkun eller flæskesteg. \n\nDesserten er typisk ris á l'amande med mandelgave til den heldige\, der finder den hele mandel i sin portion.\n\nEfter middagen går man i ring omkring det pyntede juletræ under afsyngning af julens salmer og sange.\n\nTil slut deles gaverne ud\, og der serveres juleknas og frugt.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T205100Z UID: 03E82904-2577-4059-A815-10B66AFFD3F4-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20150406 DTEND;VALUE=DATE:20150407 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121141Z UID: C530906A-245E-4436-AF1E-CB4AC0171013-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20100320 DTEND;VALUE=DATE:20100321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131821Z UID: 2368F6EB-A4E8-4B52-85DD-3A370C709142-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20111222 DTEND;VALUE=DATE:20111223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T120036Z UID: 02C0A1CB-BC7A-4401-950A-7FFD0F4C306A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20131222 DTEND;VALUE=DATE:20131223 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194509Z UID: F66C64D2-41DD-42D9-B46B-93053DB0ADF0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20100214 DTEND;VALUE=DATE:20100215 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T123444Z UID: EF5DC88C-89DD-470E-BF55-E63101127DF3-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Lyse nætter begynder RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150505;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20140505 DTEND;VALUE=DATE:20140506 DESCRIPTION:Lyse nætter\n\nNår solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten\, går aftendæmringen over i morgendæmringen\, og natten siges at høre til de lyse nætter. I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august og med den største lysstyrke ved sommersolhverv den 21. juni\, når solen står kun 11° under horisonten.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org SEQUENCE:14 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130753Z UID: 3C3C3D8E-D1B1-4B36-A001-A085EF0D030A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20120621 DTEND;VALUE=DATE:20120622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121935Z UID: DB16B898-2EEB-43BB-A271-9BF4C86E7202-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20060413 DTEND;VALUE=DATE:20060414 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122342Z UID: 043A354B-598F-47CA-B9EB-236BCB0B88A9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20090410 DTEND;VALUE=DATE:20090411 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122707Z UID: D0764332-04DE-4CB0-B2A9-18E151082C9D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20120409 DTEND;VALUE=DATE:20120410 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131858Z UID: DFD19023-E1B0-43CB-8864-7FFF4B391AAA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20131221 DTEND;VALUE=DATE:20131222 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T203619Z UID: 88F2DBBF-DB29-4077-AB2E-D7B5500A25CB-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Langfredag* DTSTART;VALUE=DATE:20150403 DTEND;VALUE=DATE:20150404 DESCRIPTION:Langfredag\n\nLangfredag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\nDagen hvor Jesus ifølge biblen blev korsfæstet. Dagen hedder \"lang-fredag\"\, fordi det var en lang og smertefuld dag for Jesus. Han blev pint og plaget til døde af af de romerske soldater.\n\n-----------------------\n\nPå Langfredag er gudstjenesten koncentreret omkring Jesu domfældelse og død. Gudstjenesten den dag har mange steder en særlig udformning.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nDer flages på halv stang til solnedgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122405Z UID: 2B8A4C0F-9B07-40A7-8970-B891073738F9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20090413 DTEND;VALUE=DATE:20090414 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T113231Z UID: 7E615695-A3D7-4B5C-BF1E-55EEA345FE79-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20150525 DTEND;VALUE=DATE:20150526 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194930Z UID: 94BAA145-6CE6-41F4-9D3A-BEF24E9F790C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20120219 DTEND;VALUE=DATE:20120220 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125327Z UID: B9091241-B59B-4A04-93CA-3C8DDD029A10-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20090521 DTEND;VALUE=DATE:20090522 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130459Z UID: AC932194-F45D-47B5-9937-6FDF2E3B50D2-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skt. Hans dag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150624;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060624 DTEND;VALUE=DATE:20060625 DESCRIPTION:Skt. Hans dag.\n\nSkt. Hans dag er en helligdag\, hvor der ikke holdes fri fra arbejde m.m.\n\n-----------------------------\n\nMidsommerdagen er blevet fejret gennem århundreder som en særlig festdag for sommerens komme.\n\nDen 24. juni er angiveligt Johannes Døberens fødselsdag (deraf Skt. Hans).\n\nSct. Hans Dag blev i 1771 afskaffet som helligdag i Danmark. Mange steder holdt almuen dog fast ved de gamle helligdage.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131712Z UID: 170138CA-B237-4A59-B3AD-431A65A7111C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets korteste dag DTSTART;VALUE=DATE:20061222 DTEND;VALUE=DATE:20061223 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets korteste dag - også kaldet \"Vintersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nVintersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er kortest og solen står lavest på himlen kl. 12 middag. Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den sydlige vendekreds (\"Stenbukkens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http://da.wikipedia.org/ SEQUENCE:15 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T120122Z UID: 762058F1-47AF-4F52-B528-E06DE85FF473-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20151220 DTEND;VALUE=DATE:20151221 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125238Z UID: 68940D41-AF03-4EA1-BA44-A8CEC3B0B2AD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kr. Himmelfart* DTSTART;VALUE=DATE:20070517 DTEND;VALUE=DATE:20070518 DESCRIPTION:Kr. Himmelfart.\n\nKristi Himmelfartsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n40 dage efter påskedag\, hvor Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen\, stiger han denne dag til himmels og efterlader sine disciple med besked på at vente på hjælp og støtte fra Helligånden\, som viser sig 10 dage senere (50 dage efter påskedag) Pinsedag.\n\n-----------------------------\n\nKristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske er festdagen for Jesu ophøjelse til Faderens højre hånd.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nKristi himmelfartsdag\, der fejres til minde om Kristi optagelse i himlen falder torsdag i den 6. uge efter påske. Dagen er officiel helligdag i Danmark.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130440Z UID: A77E14C6-0D5D-486C-814D-8B0BD0D5DF62-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20060621 DTEND;VALUE=DATE:20060622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:19 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122843Z UID: 4412A69C-B462-495E-8788-506E2931F3CD-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20140420 DTEND;VALUE=DATE:20140421 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121106Z UID: E118FDB2-0018-4C3A-B42F-C6C89ED73E16-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20080320 DTEND;VALUE=DATE:20080321 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T172216Z UID: F117C4EF-D602-4E00-A1FF-E9CEE8911D42-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Kvindernes internationale kampdag RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150308;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060308 DTEND;VALUE=DATE:20060309 DESCRIPTION:Kvindernes internationale kampdag\n\nDette er dagen\, hvor den nyere kvindebevægelse manifesterer sig.\n\nDagen har været markeret i Danmark siden 1974.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T210157Z UID: ECB25266-6456-4934-BC23-81883BEE03DE-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Danmarks befrielsesaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150504;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060504 DTEND;VALUE=DATE:20060505 DESCRIPTION:Danmarks befrielsesaften.\n\nDen 4. maj 1945 kl. 20.35 meddeltes det i BBC's danske udsendelse fra London\, at de tyske tropper i Danmark\, Holland og Nordvesttyskland havde overgivet sig.\n\nDen majaften for over 60 år siden\, da frihedsbudskabet lød i radioen\, rev folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og stillede stearinlys i vinduerne. Det gør mange stadigvæk\, også de unge som aldrig har oplevet de mørke år. Den officielle dag for Danmarks Befrielse er d. 5. maj.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:12 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122212Z UID: 82806CBB-3FDB-4AFB-AB6D-A333BC7509FA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20070409 DTEND;VALUE=DATE:20070410 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122331Z UID: DBF1133E-E521-4C9E-B71D-400C4B7E2607-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20090409 DTEND;VALUE=DATE:20090410 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124730Z UID: B28D5940-E4DA-47FD-A754-CB56CF548ACF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20140516 DTEND;VALUE=DATE:20140517 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T125927Z UID: A1A4E3E9-2048-495B-9D8A-7818D046740E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20110612 DTEND;VALUE=DATE:20110613 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115121Z UID: 0C07E739-740D-4E74-A1CF-F7A38489C52E-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20121209 DTEND;VALUE=DATE:20121210 DESCRIPTION:2. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130010Z UID: 7C88F20D-91CF-4B5A-A425-99601C40A582-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Pinsedag* DTSTART;VALUE=DATE:20130519 DTEND;VALUE=DATE:20130520 DESCRIPTION:Pinsedag.\n\nPinsedag er 10 dage efter Kristi Himmelfartsdag. Da Jesus steg til himmels bad han sine disciple missionere og til at hjælpe dem lovede han at sende Helligånden ned til dem. Det skete denne dag 50 dage efter Påskedag.\n\nDa de tolv disciple\, (nu benævnt \"apostle\") med hjælp fra Helligånden\, nu kunne missionere\, ses denne dag som kirkens fødselsdag.\n\n-----------------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\n-----------------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n-----------------------\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115834Z UID: 02F8E776-4CD5-4B7A-9A27-235A40817CCF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20081221 DTEND;VALUE=DATE:20081222 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114744Z UID: D030AC44-E22A-43D8-B6F7-581F82736461-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20151129 DTEND;VALUE=DATE:20151130 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131238Z UID: 5BBE1C7A-8113-4188-B5CB-32F5D479589B-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20100923 DTEND;VALUE=DATE:20100924 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122423Z UID: 71B8937C-6A7C-478C-914E-F58D0468D760-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skærtorsdag DTSTART;VALUE=DATE:20100401 DTEND;VALUE=DATE:20100402 DESCRIPTION:Skærtorsdag\n\nSkærtorsdag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n\"Skær\" er et gammelt dansk ord\, der betyder ren og renset. Skærtorsdag spiste Jesus et jødisk påskemåltid med lammesteg sammen med sine disciple. Inden de satte sig til bords\, vaskede Jesus disciplenes fødder\, hvorfor dagen blev til \"Skær-torsdag\".\n\n-----------------------------\n\nSkærtorsdag mindes vi Jesu indstiftelse af nadveren.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121157Z UID: 2C761FF4-77C2-4DF6-8D10-BCA8D28C066F-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Forårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20110321 DTEND;VALUE=DATE:20110322 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Forårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T113004Z UID: 7A140932-E486-4711-BC04-E35D1477559A-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Pinsedag DTSTART;VALUE=DATE:20120528 DTEND;VALUE=DATE:20120529 DESCRIPTION:2. Pinsedag.\n\n2. Pinsedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Pinsedag er en forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide. 2. Pinsedag falder 50 dage efter 2. Påskedag.\n\n-----------------------\n\nPinse kommer af det græske ord \"pentekoste\"\, den halvtredssindstyvende.\n\nI pinsen fejres Helligåndens komme og den kristne kirkes fødsel.\n\nSøndag efter pinse fejres Trinitatis søndag eller Hellig Trefoldigheds fest\, festdagen for Gud som den treenige Gud\, Fader\, Søn og Helligånd.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\n-----------------------\n\nFør i tiden var det vigtigt at bære nyt tøj ved kirkegangen pinsedag. Tøjet blev derved også velsignet og holdt således længere. Ordet pinsesnit stammer fra denne tradition.\n\nNutidens folkelige traditioner begynder allerede dagen før pinse\, hvor der festes til den lyse morgen. Ifølge dansk folketro kan man nemlig se pinsesolen danse pinsemorgen.\n\nPinselørdag er det ligeledes skik at tage på skovtur med madkurv eller deltage i de mange pinsearrangementer landet over. Siden 1980'erne har der været afholdt pinsekarneval i større danske byer.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130809Z UID: BF550894-5FAB-4F68-A9B0-DA0910B1FFD0-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20130621 DTEND;VALUE=DATE:20130622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131651Z UID: 0A1E902C-C936-4BA0-BE6B-40D4A3B635FF-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Juledag* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151225;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061225 DTEND;VALUE=DATE:20061226 DESCRIPTION:Juledag.\n\nJuledag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nJul er festen for Jesu fødsel. Fejringen af juleaften er af forholdsvis ny dato. Den egentlige festdag er juledag d. 25. dec.\, som også kaldes Kristi fødsels dag.\n\nhttp://www.folkekirken.dk/leksikon.htm\n\nJuledag fejres som Kristi fødselsdag med gudstjeneste i alle landets kirker.\n\nHerefter samles familien til julefrokost\, som traditionen tro kan vare resten af dagen.\n\nDer serveres mange kolde og lune retter ledsaget af øl og snaps.\n\nI mange familier er der tradition for ganske bestemte retter.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:10 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121713Z UID: A54DCEA8-1800-4734-9B10-EFFA2B44CA14-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20090405 DTEND;VALUE=DATE:20090406 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T114444Z UID: 55C441A7-EF08-4D85-9D3E-2237D1C780B8-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:1. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20071202 DTEND;VALUE=DATE:20071203 DESCRIPTION:1. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, Omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T124914Z UID: 7A53389B-5E2C-4582-B7C3-1F9D3F02BB40-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:St. Bededag* DTSTART;VALUE=DATE:20080418 DTEND;VALUE=DATE:20080419 DESCRIPTION:St. Bededag.\n\nStore Bededag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n-----------------------------\n\nStore Bededag falder fredag i den fjerde uge efter påske.\n\nDagen blev indført i Danmark ved kongelig forordning af 27. marts 1686 til afløsning af et umådeligt stort antal bods- og bededage. \n\nTorsdag aften kl. 18 standsede alt arbejde og al selskabelighed\, og man fastede indtil gudstjenesten på bededagen\, fredag\, var forbi. \n\nDagen er officiel helligdag\, men kun de folkelige traditioner med spadseretur på Københavns volde og spisning af varme hveder holdes i hævd.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T222347Z UID: CC5DDFF7-1FBE-42E6-97FE-3A29D0AA4362-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Skt. Hans aften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150623;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060623 DTEND;VALUE=DATE:20060624 DESCRIPTION:Skt. Hans aften.\n\nPå Sankt Hans aften fejres midsommer i Danmark\, selvom sommersolhverv falder den 21. juni.\n\nIfølge folketroen var denne nat ladet med en særlig kraft\, og den var forbundet med adskillige skikke og traditioner.\n\nSkikken med at samles omkring bålet ved skov eller strand er bevaret til vore dage.\n\nTraditionen med afsyngning af Holger Drachmanns midsommervise er begyndt i 1900-tallet.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131257Z UID: 574E0E9F-19E3-41AD-B901-19EE62FCDE14-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20120922 DTEND;VALUE=DATE:20120923 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T194200Z UID: F5E51E87-7381-4AD0-B718-F316C6A39B1D-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20080203 DTEND;VALUE=DATE:20080204 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122355Z UID: 24C78BF0-1930-4140-98CE-B1802EF4429C-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Påskedag* DTSTART;VALUE=DATE:20090412 DTEND;VALUE=DATE:20090413 DESCRIPTION:Påskedag\n\nPåskesøndag fejres det at Jesus genopstod fra de døde og blev levende igen. Jesus forblev på jorden de næste 40 dage frem til Kristi himmelfartsdag.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:6 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131215Z UID: 1DA7738E-1200-4A75-9195-CA42C284EAEA-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20080922 DTEND;VALUE=DATE:20080923 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T130516Z UID: 71CB697D-5836-447A-B058-B63C16DD10E6-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Årets længste dag DTSTART;VALUE=DATE:20070621 DTEND;VALUE=DATE:20070622 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Solstice DESCRIPTION:Årets længste dag - også kaldet \"Sommersolhverv\" - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Solstice\n\n-----------------------------\n\nSolhv erv kommer fra oldnordisk hverfa = vende.\n\nDe to tidspunkter på året\, hvor solen har størst deklination\, nordlig 21. juni eller 22. juni\, sydlig 21. december eller 22. december.\n\nPå den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv\, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte.\n\nSommersolhverv er det tidspunkt på året\, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes\, at solen står lodret over den nordlige vendekreds (\"Krebsens Vendekreds\") ved middagstid netop den dag.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T184228Z UID: B9FB8ADF-6BE4-4AAA-B021-66D4F908B9DC-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Slaget på Reden* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150402;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060402 DTEND;VALUE=DATE:20060403 DESCRIPTION:Slaget på Reden\n\nI 1801 forhindrede danskerne englænderne i at indtage København i det berømte søslag på Reden under ledelse af Lord Nelson og Olfert Fischer og Willemoes.\n\n*) Flagdag\nMilitær flagdag\, hvor offentlige og militære institutioner flager. Som privatperson er man altid velkommen til at flage på militære flagdage.\n\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131307Z UID: C6E63B15-667A-4706-892C-5C65AB59B9BE-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Efterårsjævndøgn DTSTART;VALUE=DATE:20130922 DTEND;VALUE=DATE:20130923 URL;VALUE=URI:http://en.wikipedia.org/wiki/Equinox DESCRIPTION:Efterårsjævndøgn - falder i år på denne dato.\n\nKilde: http: //en.wikipedia.org/wiki/Equinox\n\n-----------------------------\n\nJævnd øgn er de to døgn om året hvor dag og nat er lige lange over hele Jorden\, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.\n\nDet er almindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to \"halvår\" efter denne definition er ikke lige lange\, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes\, at jordens bane om solen er elliptisk\, og at vi er i en periode\, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer)\, mens jorden er i den fjerneste del af sin bane.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org/ SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T230512Z UID: 85A3218E-FE37-4AB2-906D-CF2D5DA84F02-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Nytårsaften RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20151231;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20061231 DTEND;VALUE=DATE:20070101 DESCRIPTION:Nytårsaften.\n\nÅrets sidste aften fejres med familie eller venner.\n\nKl. 18 bringer tv dronningens nytårstale\, hvorefter man samles om middagen\, som denne aften er særlig festlig.\n\nFør i tiden var det tradition at spise nytårstorsk\, men efterhånden har mange andre retter vundet indpas.\n\nKl. 24 ringer rådhusklokkerne det nye år ind i radio og tv.\n\nDer skåles på det nye år\, og umiddelbart herefter starter nytårsfyrværkeriet overalt.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T131011Z UID: C77F3D74-6D0B-4E8E-A5B6-E7B502E63401-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Lyse nætter slutter RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150808;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060808 DTEND;VALUE=DATE:20060809 DESCRIPTION:Lyse nætter\n\nNår solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten\, går aftendæmringen over i morgendæmringen\, og natten siges at høre til de lyse nætter. I Danmark fra ca. 5. maj til 8. august og med den største lysstyrke ved sommersolhverv den 21. juni\, når solen står kun 11° under horisonten.\n\nKilde: http: //da.wikipedia.org SEQUENCE:9 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060422T220852Z UID: A4BFE7A9-F870-43A1-96A2-4E09E1008671-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Valdemarsdag* RRULE:FREQ=YEARLY;UNTIL=20150615;INTERVAL=1 DTSTART;VALUE=DATE:20060615 DTEND;VALUE=DATE:20060616 DESCRIPTION:Valdemarsdag.\n\nSagnet om Dannebrog \"der faldt ned fra himlen\" stammer fra slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219\, under Valdemar Sejrs korstog til Estland.\n\nDerfor er Valdemarsdag Dannebrogs årlige festdag.\n\nHvis Dannebrog har været anvendt allerede i begyndelsen af 1200-tallet\, er det helt bestemt det ældste flag i verden\, som uden at være afskaffet eller ændret\, stadig er i brug.\n\nMen hvis det stammer fra Valdemar Atterdags tid\, som var fra 1340 - 1375\, hvorfra man har det ældste vidnesbyrd om Dannebrog\, er det det Østrigske og Engelske flag der er de ældste.\n\nDagen er desuden mindedag for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.\n\nKilde: http://www.spejderportal.dk\n\n*) Flagdag\nFlaget hejses kl. 0800 og hales ved solnedgang. På dage\, hvor solen står op efter kl. 0800\, hejses flaget først ved solopgang.\n\nKilde: http: //www.spejderportal.dk/ SEQUENCE:8 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T121731Z UID: 4E12A6BC-EB3D-461D-A5F4-F71EC1D2A7D9-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Palmesøndag DTSTART;VALUE=DATE:20100328 DTEND;VALUE=DATE:20100329 DESCRIPTION:Palmesøndag\n\nPalmesøndag fejres indtoget i Jerusalem og starter påskeugen.\n\nKilde: http://www.folkekirken.dk\n\nHvorfor hedder dagen ”Palmesøndag”?\n\nDen dag\, der indleder påskeugen - også kaldet \"den stille uge\" - hedder \"palmesøndag\". Forklaringen er ligetil - og dog...\n\nPalmesøndag er den dag\, Jesus red ind i Jerusalem for at fejre påske og blev modtaget som en konge (af de samme mennesker\, som korsfæstede ham mindre end en uge senere!).\n\nMatthæus skriver i bibelteksten\, at \"den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen\, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen\". Og vi plejer at forestille os\, at disse grene var palmegrene\, fordi palmegrenen er et gammelt tegn på hyldest.\n\nMEN - der vokser bare ikke palmer i og omkring Jerusalem\, og har aldrig gjort det... Så nogen burde i virkeligheden finde på et bedre navn til dagen!\n\nKilde: www.skole-kirke.dk SEQUENCE:7 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060423T195319Z UID: 296633CC-3D06-4EA6-A465-D947E0B9CC74-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:Fastelavn DTSTART;VALUE=DATE:20150215 DTEND;VALUE=DATE:20150216 DESCRIPTION:Fastelavn.\n\nFastelavn er 7. søndag før Påske\n\nFastelavn eller fasteaften var oprindelig betegnelsen for aftenen før den kristne faste\, som indledtes onsdag i den syvende uge før påskedag.\n\nDagen kaldes stadig askeonsdag. I Danmark blev fastelavn betegnelsen for de 3 forudgående dage\, hvor man spiste og drak umådeholdent for at have noget at stå imod med.\n\nMed reformationen ophørte fastepligten i Danmark\, og fastelavn blev efterhånden alene en verdslig fest.\n\nMange af de gamle fastelavnsskikke så som tøndeslagning\, biden til bolle\, udklædning og raslen ved dørene lever i bedste velGående i dag\, men kun i børnenes verden.\n\nFastelavnsmandag var helt frem til 1960'erne skolefridag i Danmark.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:4 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060427T122455Z UID: 97863646-1561-47F3-8033-CB506E42D955-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:2. Påskedag DTSTART;VALUE=DATE:20100405 DTEND;VALUE=DATE:20100406 DESCRIPTION:2. Påskedag.\n\n2. Påskedag er en Søgnehelligdag\, hvor der holdes fri fra arbejde m.m. hele dagen.\n\n2. Påskedag er en forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.\n\n-----------------------------\n\nPåskedag er den vigtigste af kirkeårets højtider (også selv om julen fejres af flere). Det er festen for Jesu opstandelse.\n\nPåsken består egentligt ikke kun af de to påskedage\, men af hele tiden frem til pinse\, søndagene efter påske.\n\nKilde: http: //www.folkekirken.dk\n\nPåskedagene\, der altså markerer centrale begivenheder i Kristi lidelseshistorie\, fejres til minde om Kristi død og opstandelse. \n\nPåsken indtræffer den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn\, hvilket vil sige mellem 22. marts og 25. april.\n\nForuden de kirkelige traditioner har der gennem tiderne været knyttet utallige folkelige skikke til påsken. Mange af dem eksisterer stadig\, men i mindre omfang.\n\nMaden\, herunder især dekorerede æg\, spiller en stor rolle\, og mange familier samles til frokost påskedag.\n\nBordpynten er holdt i gult\, og man giver hinanden påskeæg. I slutningen af 1800-tallet optræder chokoladeæg som gaveobjekt første gang.\n\nKilde: http: //www.kkb.bib.dk SEQUENCE:5 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T115627Z UID: 48E0C8BF-16B6-457F-AF06-B2487D05D394-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:3. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20141214 DTEND;VALUE=DATE:20141215 DESCRIPTION:3. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT BEGIN:VEVENT CREATED:20061207T154827Z LAST-MODIFIED:20061207T154827Z DTSTAMP:20060424T120014Z UID: A59B0B06-6471-491B-BA82-FEAD40348C42-E66E723F-E22E-4A69-8470-6EE5C9033962 SUMMARY:4. søndag i Advent DTSTART;VALUE=DATE:20121223 DTEND;VALUE=DATE:20121224 DESCRIPTION:4. søndag i Advent.\n\nAdvent\, som er indledningen på kirkeåret\, omfatter de 4 søndage før 25. december.\n\nBåde i kirker\, institutioner og private hjem markeres advent med en adventskrans.\n\nAdventskransen var oprindelig en grankrans med 4 lys ophængt i røde bånd. Skikken blev indført fra Tyskland omkring år 1900.\n\nVore dages adventskrans ses i mange fantasifulde udformninger og farver. Der tændes et nyt lys hver søndag\, og det er skik at samles til glögg og æbleskiver.\n\nKilde: http://www.kkb.bib.dk SEQUENCE:3 END:VEVENT END:VCALENDAR